Christen Schiellerup KØBKE

  Generelle notater:

Maler, blev født 26. Maj 1810 i Kjøbenhavn og var Søn af Bagermester Peter Berend K. (f. 1771 † 1843) og cecilie Margrethe f. Petersen (f. 1778 † 1867). Han fik sin første undervisning i Hjemmet, men en Gigtfeber, som i han 11. Aar fængslede ham til et langvarigt Sygeleje, fik, som det synes, afgjørende Betydning for hans Livsbane. De Tegninger, han syslede med under rekonvalescensen, bevægede Forældrene til efter helbredelsen at sende ham til Kunstakademiet, hvor han allerede i Jan. 1822 fik Adgang til den første Tegneklasse og et Aars Tid efter til Lorentzens Malerstue, hvor han øvede sig i Maling ved at kopiere flere Portrætter. I 1827 blev han først Elev af Modelskolen, og Aaret efter, da han lærer døde, fik an Plads i Eckersbergs Malerstue. Allerede i 1827 begyndte han at male, i det Familiens yngre Medlemmer maatte sidde for ham; i 1828 kom Turen til , et Portræt, som allerede viste betydelig større Sikkerhed i tegningen, om ogsaa Malemaaden minder om Lorentzen. imidlertid gik den akademiske Undervisning sin Gang, i 1831 vadt han den mindre, i 1832 den store Sølvmedaille. Et Sommerophold i Aarhus gav ham Lyst til ogsaa at tegne og male efter den frie Natur, om end hans fleste Arbejder endnu ere Portrætter. Kunstforeningen kjøbte et par af hans første Billeder, (1831), som nu er havnet i den kongl. Malerisamling, og . Allerede i 1830 havde han malet et landskabeligt Parti ved Citadellet med en gammel Matros i Forgrunden, siddende som Cigarsælger ved et lille Bord. I 1833 malede han som Studie et Portræt af den samme gamle Sømand, udmærket ved den fine Modellering i de tyndt paalagte Farver og den klare Farvetone i Karnationen. Dette fortrinlige Ungdomsarbejde blev kjøbt efter kunstnerens Død til den kongl. Malerisamling, altsaa ikke, som almindeligt i den Tid, for at give en lovende Kunstner en Opmuntring, men, selv efter at løbet var fuldent, i Erkjendelsen af, hvor højt Kunstneren allerede stod i dette Værk.
Saa tidlig som i 1831 havde han begyndt at radere, bl.a. et parti af Aarhus Domkirke, der blev udgivet af kunstforeningen. i 1836 udførte han den gamle Sømands Brystbillede, der ogsaa som Radering hører til hans bedste Arbejder, Aaret efter en større, smuk Radering af Frederiksborg Slot. I de samme Aar malede han (udst. 1836) og (udst. 1837), der nu tilhører den kongl. Malerisamling. En Sammenligning med hans italienske Billeder viser bedst, hvor sandt han havde forstaaet at opfatte den nordiske Sols blege Skjønhed, selv inden han havde lært Sydens Glød at kjende. Den omhyggelige Gjengivelse af alle Enkeltheder giver tillige dette Billede en betydelig historisk Interesse. I Slutningen af 1837 ægtede han en Frænke, Susanna Cecilie Købke (f. 1810 †1849), Datter af Kancelliraad, Kontorchef Caspar Berend K. (f. 1764 †1826) og Juliane Dorothea f. Ratz (f. 1776 † 1860). Kort efter malede han et smukt Portræt af sin unge Hustru. imidlertid havde han faaet en varm Anbefaling af Akademiet til fonden ad usus publicos, hvorefter han i 1838 fik Løfte paa Rejsestipendium det følgende Aar; han fik ogsaa 1839 et Stipendium paa 600 Rdl. aarlig i 2 Aar. Men allerede i Avg. 1838 havde han, ledsaget af hilker, forladt Kjøbenhavn, uden at tage sin Hustru med, og naaede hen ad Nytaar Rom, hvor han traf sin Svoger F.C.Krohn og mange andre danske Kunstnere. I muntert Samliv med Kunstfæller gik Vinteren under Studier af Roms Kunstskatte, og først da han den følgende Sommer, i Følge med Const. Hansen, gjorde Udflugter til Neapel, Sorent og Capri, begyndte han at male Studier i det frie. Den syditalienske Naturs hele Fylde og rige Farveskjønhed gik her saaledes op for ham, at han kunde gjengive indtrykket frisk og levende efter Hjemkomsten.
I 1840 var han hjemme igjen, men først da han havde et udført Billede færdigt, (udst. 1842), foreviste han dette for Akademiet og blev agreeret 1842. Til Medlemsstykke skulde han male . I Steden for at male dette fuldførte han et stort Maleri, (udst. 1844), hvilket blev kjøbt til den kongl. Malerisamling. Dette Billede karakteriserer vistnok fyldigst K. i hans sidste Periode. Det udmærker sig ved en Dybde og Glans i Farven, en mere storslaaet malerisk Helhed, end hans tidligere Billeder havde, selv om man ved Sammenligning med de i Italien udførte Studier kan savne noget af det umiddelbare Indtryk i Gjengivelsen af Enkeltheder. Endnu et Billede over et italiensk Motiv, (udst. 1845), gjorde megen Lykke. Saa vel disse Arbejder som Udførelsen af en Del Dekorationer i Thorvaldsens Musæum havde sinket ham i at arbejde paa Medlemsstykket. Hans Hustrus Sygdom og Familiesorg hemmede maaske ogsaa han Arbejdskraft. Først i Okt. 1846 blev forevist i Akademiet og forkastet, om end med et ringe Overtal. Til Trods for at han endnu fuldførte nogle Portrætter, gjorde denne Begivenhed saa stærkt Indtryk paa ham, at hans Kraft var brudt. En Forkølelse gik over til Lungebetændelse, og 7. febr. 1848 døde han efter faa Dages egentlig Sygdom.
E. Hannover, C.K. (1893). Selmer, Nekrolog. Saml. I, 341 ff. Ph. Weilbach.

Christen blev gift med Susanne Cecilie KØBKE, datter af Caspar Berendt KØBKE og Juliane Dorothea RATZ, omkring 1837.¹ (Susanne Cecilie KØBKE blev født den 30 Jul. 1810 i København ⁴ og døde omkring 1845 i København ³.)