Peter ULDALL

   BrugerID: 00252.

  Generelle notater:

Danmarks Historie, Bind 9, Oplysning og Tolerance 1721-1784, side 485: citat: Sagen var politisk og ikke juridisk. De to hovedpersoner (Struense og Brandt) blev dømt af deres politiske modstandere, der nu havde magten. I deres udøvelse af denne magt måtte de selv for fremtiden arbejde under den fiktion, at kongen regerede. De havde nu ingen anden udvej end at fjerne Struense og få hans gerning stemplet som forbryderisk. Sagens akter skulle tjene til at begrunde og retfærdiggøre den dom, der var givet på forhånd. Skønt de anklagede havde habile og hæderlige forsvarere, havde Struense ret, når han over for sin defensor Peter Uldall hævdede, at han betragtede dette "som en pur formalitet". Det vigtigste for magthaverne var at få sagen gennemført så hurtigt som muligt, inden den hjemlige ophidselse havde lagt sig, og inden nogen udenlandsk magt kunne nå at gøre sin indflydelse gældende. Nu som før gjaldt det, at farlig indflydelse over kongens person måtte fjernes helt. Dommen blev afsagt 25. april 1772 efter Danske Lovs paragraf om majestætsforbrydelse: "Hvo som laster kongen eller dronningen til beskæmmelse... (skal) den højre hånd af ham levende afhugges, kroppen parteres og lægges på stejle og hjul, og hovedet med hånden sættes på en stage." citat slut.
Iflg. Dansk biografisk Lexikon/XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen: Uldall, Peter; 1743-98, Generalfiskal, var født i Assens 19. Juni 1743. Hans Fader, Hans Pedersen U. fra Uldal (Skrydstrup Sogn, Gram Herred), Havde faaet Embederne som Borgmester og Byfoged i Assens samt Herredsfoged i Baag og Vends Herreder efter Ansøgning af hans forlovede, senere Hustru, Kirstine Hansdatter (Hougaard), der havde tjent ved Hoffet som Kokkepige og Vaskepige i 11 Aar. Allerede som 12 aarig Dreng blev U. 1755 Student og tog efter sin Faders ønske, men meget mod sit eget, theologisk Attestats 1759, hvorefter han tilbragte 2 i mange Maader ubehagelige Aar i sit Hjem, inden han 1761 tog tilbage til Kjøbenhavn for at læse til juridisk Embedsexamen, som han absolverede 1763, Ved Obelitz' og Sneedorffs Godhed fik han s. Aa. Plads paa Elers' Kollegium, hvor han laa i 3 Aar og forøvrigt havde det smaat nok, i det han indtil 1765 kun tjente 20 Rdl. som Fuldmægtig ved en Kommission og for Resten levede af Kollegiets Stipendium. I taknemmelig Erindring af, hvad han skyldte Kollegiet, stiftede han 1791 et Legat for en af dets Alumner. Imidlertid lysnede det for ham; F.C. Sevel havde som Notarius overværet U.s Examen og anbefalde ham nu (1765) til sin Ven, daværende Højesteretsadvokat J.J. Anchersen, som antog ham til Fuldmægtig. Han havde nu fundet sin rette Plads, og efter knap 4 Aars Forløb blev han 1769 efter aflagt Prøve udnævnt til Advokat ved Højesteret; han forblev dog i Anchersens Hus til Sommeren 1770, efter at denne var bleven Assessor i Retten. Og meget hurtig maa U. ved sine fremragende Evner og sin fortrinlige Veltalenhed have skaffet sig et navn som Advokat; thi efter Hofrevolutionen 1772 begjærede Dronning Caroline Mathilde ham til sin Forsvarer, ligesom det snart efter blev ham befalet at føre Struensees Sag for Kommissionen. Fra begge disse vanskelige Sager skilte han sig med stor Takt og Dygtighed, som kongen anerkjendte ved at lade overrække ham en kostbar Daase. For Struensee havde U. personlig kun ringe Sympathi, om han end med sin liberale Tænkemaade anerkjendte de gode Sider ved hans Styrelse. Efter at være bleven Justitsraad 1776 udnævntes U. 1783 til Generalfiskal og desuden 1788 til Viceborgmester i Kjøbenhavn. Da han, som han selv siger, havde faaet "et anstændigt Levebrød, og man var sikker for de Bouleversements, Struensees Forandresyge truede med", holdt han 23. Sept. 1772 Bryllup med sin Ungdoms elskede Antionette Hansen (* 2. okt. 1741 † 4. Juni 1804), Datter af Generalkrigskommissær Stephen H. til Frydendal (VII, 45). Med hende fik han over 20000 Rdl., og ved sin Virksomhed tjente han meget betydelig, saa han 1796 kunde kjøbe Godserne Høvdingshus (nu Høvdingsgaard) og Lilliendal med Østergaard, som det var hans Tanke at faa oprettede til et Baroni for en af sine Sønner. Men en pludselig Død hindrede hans Planer; allerede 1788 havde han for sit Helbreds Skyld brugt Badene i Pyrmont; 11. Nov. 1798 gjorde et Slagtilfælde Ende paa hans Liv. Hans Enke afhændede begge Godserne. Foruden et Par juridiske Disputatser paa Elers' Kollegium har U. kun ladet trykke nogle faa Indlæg i forskjellige Sager, deriblandt nogle Piecer angaaende det asiatiske Kompagnis Forhold, bl.a. betræffende den store Bedragerisag i Kompagniet 1783, i hvilken U. var Aktionærernes Talsmand. Han var en i høj Grad litterært interesseret Mand, der med megen Bogkjendskab samlede et særdeles smukt bibliothek, væsentlig af juridisk og nordisk historisk Indhold, hvilket solgtes ved Avktion 1803; derimod blev hans værdifulde Haadskriftssamling af en af han Sønner skjænket til det store kongl. Bibliothek. Fra 1781 var han Medlem af det kongl. danske Selskab. ⁴

  Begivenheder i hans liv:

• Eksamen: Student, 1755, Assens, Båg, Odense, , Fyns Amt, Denmark.

• Uddannelse: Theologisk Attestats, 1759, Assens, Båg, Odense, , Fyns Amt, Denmark.

• Uddannelse: Juridisk Embedseksamen, 1763, København.

• Beskæftigelse: Advokatfuldmægtig, 1765, København.

• Ansættelse: Advokat ved Højesteret, 1769, København.

• Beskæftigelse: Justitsraad, 1776, København.

• Valg: Medlem af det Kgl Danske Selskab, 1781, København.

• Beskæftigelse: Generalfiskal, 1783, København.

• Beskæftigelse: Viceborgmester, 1788, København.

• Ejendom: Høvdingshus, 1796, Sjælland. (nu Høvdingsgaard) og Lilliendal med Østergaard.

Peter blev gift med Antoinette HANSEN, datter af Stephan HANSEN og Dorothea Sophia RAVN, den 23 Sep. 1772 i København.¹ (Antoinette HANSEN blev født den 2 Okt. 1741 i København ⁵ og døde den 4 Jun. 1804 i København ⁵.)

  Begivenheder i deres ægteskab:

• Forlovelse, 29 Jun. 1772, København. ⁶ Allerede siden 1766 havde jeg baaret Godhed for hende, men indtil jeg fik anstændigt Levebrød og man var sikker for de Bouleversements, Struensees Forandre-Syge truede med, maatte det opsættes. Min Kierlighed til hende var grundet på hendes Sinds Fuldkommenheder, og vores Ægteskab har befæstet den på begge Sider. Hendes Ansigt og Skabning var ret behageligt, geleydet med Forstand, Huuslighed og Levemaade.

• Rejse: Pyrmont.