Georg Jørgen Lauritsen URSIN ²

  Generelle notater:

Præst, blev født 19. Dec. 1670 i Jerslev (ved Hjørring), hvor hans Fader, Laurids Bjørn - latiniseret - var Præst († 1684); Moderen, Anna f. Hemmet, var Sønnedatter af Biskop, Dr. Iver Hemmet (VII, 323). Han ble Student fra Aalborg 1689 og studerede ivrig ældre og nyere Sprog; bl.a. skrev han et Digt til Gehejmeraad Moth i 18 Tungemaal og var bekjendt som et Vidunder ved sin Sproglærdom. Foruden at kunne tale Hebraisk, Græsk og Latin bevægede han sig med Færdighed i de fleste evropæiske Sprog, endog Polsk, som han lærte ved at undervise den polske Minister i Dansk. Han boede 1694-98 paa Borchs Kollegium og var Dekan paa Kommunitetet. Som saadan holdt han bibelske, homiletiske og filosofiske Forelæsninger. Tillige var han ansat ved Universitetsbibliotheket. Hans Studium omfattede alle Videnskaber, og han var en enestaaende Polyhistor her hjemme. 1698 blev han Konrektor ved Kjøbenhavns Skole, og s. A. tog han Magistergraden. 1702 udnævntes han til Præst ved den danske Kirke i London, hvor han nød stor Anseelse og oftere prædikede for Prins jørgen, hvis Yndest han vandt, saa at det blev tilbudt ham at blive Prinsens Konfessionarius med meget høj Løn; men han frabad sig Æren. 1708 holdt han Sørgetale over Prinsen. kulrøgen i London angreb hans Bryst, saa at han for sit Helbreds Skyld i flere Maaneder opholdt sig i Frankrig, hvor Jesuiterne gjærne vilde have fat i ham. Ofte søgte han Forflyttelse til Fædrelandet, men først 1713 opnaaede han at blive Sognepræst i Nakskov. han havde gjort store Forarbejder til en Udgave af Bibelen med Parafraser; men Udgivelsen stødte paa Modstan hos Professorerne, der ikke vilde approbere den, førend de havde faaet indsendt det fuldstændige Værk. Gjentagne Gange rejste han til Kjøbenhavn for personlig at faa ryddet Hindringerne af Vejen og opnaa Privilegium for Værket. Da han saaledes 1727 var draget til Hovedstaden, bortreves han under sit Ophold der, 12. Avg. Hans Hustru, Anna Sofie Eisenberg (f. 1682), hvem han havde ægtet 1704, og som var Datter af Byfoged Frederik E. i Kjøbenhavn, døde en Maaned efter Manden i Nakskov. Hun var i England ligesom Manden berømt for sine omfattende Kundskaber og kom meget i Hofkredsen. Foruden 7 Døtre havde de en eneste Søn, Frederik Ursin (f. i London 1712, † 1755 paa Udrejsen til Vestindien, hvor han var beskikket til Byfoged paa St. Croix). Han udgav efter Faderens Død adskillige af dennes Skrifter, saaledes Brudstykker af Bibelparafrasen (Gamle Testamentes poetiske Bger, 2 Dele, 1740-41; Jacobs Brev, 1748) m. fl. Selv var han Stifter af det ældste praktisk-juridiske Selskab i Kjøbenhavn.
Thottske Saml. 4^to Nr. 1921. Lærde Tid. 1752, S. 412 ff. Worm, Lex. over lærde Mænd. A. Jantzen. ⁴

Georg blev gift med Anne Sophie EISENBERG den 23 Jan. 1704.¹ (Anne Sophie EISENBERG blev født den 30 Dec. 1682 i København, døde den 20 Sep. 1727 og blev begravet den 26 Sep. 1727 i Nakskov, Lollands Nørre, Maribo ¹.)